1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. København

KU - FA - Kbh K

Driftsleder til Frederiksberg Campus på KU

Fuldtid

Permanent

Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2610396
|
Indrykket for 17 dage siden
Er du driftsleder f.eks. med en teknisk baggrund inden for el, VVS eller ventilation? Og ønsker du at blive en del af den bygningsmæssige drift på Københavns Universitet med fokus på vores teknisk komplekse campus på Frederiksberg? Så er denne stilling noget for dig.

Drifts- og Service Området Frederiksberg Plus (DSO Frb+) under København Universitets Campus Service (CAS) ønsker en stilling som driftsleder besat fra den 1. august 2024 eller snarest muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Om os

DSO Frb+ varetager drift, service og vedligeholdelse af bygninger og faciliteter på Frederiksberg Campus samt KU’s campusområder uden for København (Taastrup, Nødebo, Helsingør, mv.). Vores hovedformål er at understøtte universitetets kerneopgaver inden for forskning, uddannelse og formidling.

Bygningsmassen rummer stor variation i alder, funktionalitet samt vedligeholdelsestilstand. Konkret er det blandt andet vores ansvar at udvikle og vedligeholde de tekniske installationer for at sikre opretholdelse af drift, og at brugernes behov kan imødekommes.

Du vil blive leder af et Teknisk Team under afdelingen Driftsteknik, bestående af 9 håndværkere inden for bygningsvedligehold.

Arbejdsopgaver

Hovedopgaverne i din stilling er:

  • Personaleledelse af Driftsteknik (9 medarbejdere) samt sikre, at den daglige drift varetages.
  • Ansvarlig for drift af tekniske installationer herunder el, brugsvand, behandlet vand, varme, køling, ventilation, trykluft, diverse gasser mv.
  • Daglig kontaktperson til de relevante institutter.
  • Indhente tilbud og træffe aftaler med eksterne håndværkere, hertil håndtering af serviceaftaler.
  • Sikre at budgetter overholdes, og at de økonomiske dispositioner sker forsvarligt.
  • Projektdeltagelse på projekter med fokus på drift- og vedligeholdelsesmateriale.
Vi forventer

Vi lægger vægt på, at du har en teknisk baggrund, helst med erfaring fra teknisk drift. Derudover forventer vi, at du har

  • ledelseserfaring og gode samarbejdsevner
  • en relevant uddannelse f.eks. som ingeniør, installatør eller maskinmester
  • erfaring med teknisk bygningsvedligehold
  • erfaring med Det Digitale Byggeri
  • erfaring med brug af CTS, gerne Schneider EBO
  • gode kommunikationsevner i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • godt humør, er udadvendt og serviceorienteret.
Det vil være en fordel, hvis du har dokumenterede kompetencer til at varetage rollen som fagligt ansvarlig for evt. VVS inden for KU’s autorisationssystem.

Vi tilbyder

En familievenlig arbejdsplads med et inspirerende arbejdsmiljø og mange fagligt spændende udfordringer. Du vil få kompetente og dedikerede kolleger i en organisation under forandring. Københavns Universitet har et højt fagligt engagement og mangeartede opgaver, samt en hverdag hvor dine personlige og faglige kvaliteter er i konstant udvikling.

Løn og ansættelsesforhold

Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund vil løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO) og organisationsaftalen for Maskinmestre i land eller organisationsaftalen for Håndværkere og teknikere m.fl. Indplacering vil ske som hhv. maskinmestre i ledende stillinger eller som håndværker. Ansættelse kan også ske i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten med en indplacering som chefkonsulent med personaleledelse eller efter anden relevant overenskomst. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgningen

Send din ansøgning med bilag via KU's jobportal (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget). Ansøgningen skal være bilagt CV, eksamenspapir fra relevant uddannelse samt anbefalinger.
Ansøgningsfristen er den mandag den 3. juni 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 23 og 24.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Driftschef Morten Rasmussen, tlf. 51 29 79 95.

DSO Frederiksberg Plus på KU er organiseret under Fællesadministrationen Campus Service. DSO Frb+ drifter og servicerer bygningsmassen på Frederiksberg og øvrige områder uden for København, hvor tusindvis af ansatte og studerende fra både det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har deres daglige gang. Læs mere om KU’s Campus Service på https://om.ku.dk/organisation/administration/cas/

KU er I færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte os, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Driftsleder
København
Driftsleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Byinventar og Cykler

    Driftskoordinator til enheden Byinventar i Teknik- og Miljøforvaltningen

    Fuldtid

    Kraftværksvej 27, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Genopslag Enheden Byinventar har ansvaret for at vedligeholde og opstille kommunens inventar til glæde for byens borgere og trafikanter. Vi har brug for en ny koordinator – er det dig? Enheden varetag... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Tuborgvej 181, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Er du en erfaren og serviceminded person med en bred vifte af håndværksmæssige og administrative evner? Så er denne stilling måske noget for dig! Hos os vil du blive en del af et tæt fællesskab, hvor ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Deltid

    Artillerivej 86, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Artillerivej 57, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Skolens leder går på pension, hvorfor vi søger en ny ambitiøs og strategisk skoleleder, som vil være med til at videreføre skolens gode udvikling og arbejdet med de indsatsområder, som er beskrevet i ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job